top of page

Digital udvikling

EU har døbt perioden fra 2020-2030 for ”the Digital Decade” og er i gang med at indføre en lang række vigtige teknologiretsakter, som vil blive fokusområde for mange virksomheder i de kommende år.

Denne reguleringsbølge er et svar på en udvikling, hvor digitale teknologi, techgiganter og konkrete teknologier som kunstig intelligens, cloud computing m.fl. er ved at transformere vores samfund. 

De giver anledning til at vurdere de helt særlige juridiske problemstillinger i informationsteknologien, og til de retsregler, der i stigende grad regulerer teknologien.

 

Det er derfor væsentligt at have et fundament for at arbejde med forskellige aspekter af teknologiregulering og de immaterialretlige, databeskyttelsesretlige og formueretlige emner, herunder:

  • Generel introduktion til EU’s nye generation af teknologiregulering (GDPR, Digital Services Act, Digital Markets Act, AI Act, Data Act, NIS2 m.fl.), herunder reguleringen af techgiganterne

  • Ophavsretlig beskyttelse af software, databaser, hjemmesider og anden digital information (musik, film, e-bøger mv.)

  • Sociale medier og andre platformes ansvar for brugernes deling af ulovligt indhold, herunder med gennemgang af de centrale regler i den nye Digital Services Act

  • Behandling af personoplysninger (databeskyttelsesret/GDPR)

  • Digital aftaleindgåelse og salg af digitale ydelser (musik, film, e-bøger mv.), herunder de nye regler i købeloven om køb af digitale produkter.

  • Teknologianskaffelser (it-kontraktret) - udformning, fortolkning og introduktion til de mest udbredte typer af it-kontrakter

  • Regulering af kunstig intelligens, herunder med den kommende AI Act

 

Det gælder eksempelvis den databeskyttelsesretlige regulering, som introduceres i forvaltningsretten, den digitale aftaleindgåelse, som tager udgangspunkt i den grundlæggende aftaleret og salg af digitale ydelser og it-kontrakter, der tager udgangspunkt i køberetten og den almindelige obligationsret. 

Kontrakter

Virksomheder og myndigheder bruger store beløb på indkøb af it-ydelser (systemløsninger, standardsoftware, drift og infrastruktur, forskellige former for cloudydelser mv.), og der er mange forskellige former for it-kontrakter, der regulerer denne type af transaktioner.

It-kontrakter beskæftiger sig med den kontraktuelle regulering af teknologianskaffelser. Disciplinen bygger på den almindelige kontraktret men forudsætter i tilknytning hertil kendskab til branchestandarder, teknologiforståelse og de særlige problemstillinger/reguleringstemaer, som knytter sig til it-ydelser.   

De centrale it-kontrakttyper (udviklingsaftaler, driftsaftaler, vedligeholdelsesaftale, softwarelicensaftaler og cloudaftaler) har hver deres væsentlige reguleringstemaer, og der er væsentligt at forstå den baggrundsretlige regulering af de enkelte reguleringstemaer og til forskellige reguleringsmodeller med udgangspunkt i en række standardkontrakter på området.

Der er altid modsatrettede hensyn hos kunden og leverandøren, som skal afvejes op mod de enkelte reguleringstemaer, for at finde forskellige løsningsmodeller.

Derfor er det væsentligt at kunne arbejde med en konstant udvikling og at perspektivere til udviklingstendenser i it-kontraktretten, herunder hvordan transformationen til cloud og øget lovregulering (GDPR, it-sikkerhed mv.) påvirker it-kontraktretten og stiller krav til it-virksomhederne.

bottom of page